16. oktober 2018 Morten

Det er med stor glæde jeg kan meddele at klinik for Ryg og Nakke Fysioterapi bliver en del af Johnson Instituttet

Johnson Instituttet har overtaget klinik for Ryg og Nakke Fysioterapi, der er specialiseret i diagnostik og behandling af ryg-, nakke- og hovedpinebesvær.

Vi er glade for at vi nu kan tilbyde vores patienter specialiseret muskuloskeletal fysioterapi.

Vi tilbyder bl.a. specialet uden for sygesikringen, med ekstra god tid til hver behandling.

Med købet af klinik for Ryg og Nakke Fysioterapi glæder det mig samtidig at byde velkommen til Martin B. Josefsen som en del af Johnson Insituttets dygtige fysioterapeuter.

Martin er fysioterapeut med specialuddannelse i undersøgelse og behandling af ryg og nakke samt kroppens led, muskler, knogler, bindevæv og nervevæv i øvrigt (det muskuloskeletale system). Specialet hedder muskuloskeletal fysioterapi og kaldes også manuel terapi.

Martin underviser færdiguddannede fysioterapeuter indenfor specialet, afholder kurser i ind- og udland og er ofte foredragsholder på temadage og kongresser om f.eks. nakkebesvær, hovedpine og whiplash m.m. Desuden underviser og vejleder Martin med mellemrum studerende på grunduddannelsen i fysioterapi; herunder som ekstern lektor på University College Lillebælt. Derudover er Martin formand i Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi.

Kontakt os gerne, så vi kan fortælle mere om dette nye behandlingstilbud.