Om Zoneterapi

Zoneterapi er kort fortalt en behandlingsmetode hvor man med trykpåvirkninger et sted på kroppen - mest under fødderne -  søger at forbedre funktionen/balancen et andet sted i kroppen.

Alle kroppens organer er repræsenteret med 1 eller flere reflekspunkter på eller under fødderne, og kroppen stimuleres via tryk til at finde sin optimale balance, dvs. en krop og et sind uden symptomer.

Zoneterapi er en holistisk behandlingsform hvor både den vestlige anatomi og fysiologi samt den traditionelle kinesiske medicin, med dens meridianlære mv., bruges når der stilles diagnose og behandles.

Når energien flyder frit og uhindret i meridianerne, er du i balance. Flyder energien ikke frit, giver det symptomer i det eller de områder, der ikke er i balance.

Hvad kan vi hjælpe med?

Zoneterapi egner sig til behandling af

  • Allergi og astma
  • Betændelsestilstande
  • Fibromyalgi
  • Fordøjelses-problemer
  • Forhøjet blodtryk
  • Gener efter kræftbehandlinger
  • Hormonelle problemer
  • Hovedpiner
  • Migræne
  • Problemer i bevægelses-apparatet
  • Problemer med overgangsalder
  • Søvnproblemer
  • Træthed
  • Ødemer

Med andre ord kan de fleste akutte og kroniske tilstande behandles med zoneterapi.

Zoneterapi styrker krop og sind, og har den fordel at er der ingen bivirkninger er, i modsætning til meget medicin.

Undersøgelse og behandlingsforløb

Første behandling starter med en samtale, hvor jeg samler information til en diagnose samt opstilling af behandlings-plan. Varighed Ca. 1 1/2 time

De opfølgende behandlinger varer ca. 1 time. Jeg kan supplere zoneterapien med øreakupunktur hvis det giver mening og klienten er interesseret (dette koster ikke ekstra).

Det er forskelligt hvor mange behandlinger der skal til, men som en tommelfingerregel skal der efter 3 behandlinger kunne mærkes bedring eller anden form for positiv udvikling.

Jeg tilbyder også 30 minutters behandling, hvor jeg kan hjælpe kroppens energier til at flyde frit. Her stiller jeg ingen diagnose og behandlingen kan modtages forebyggende eller som et "kærligt skub til kroppen i den rigtige retning", eller hvis du bare har lyst til at forkæle dig selv.

Børn behandles  i kortere tid. Ca. 1/2 time. Forældre må naturligvis gerne være med i lokalet.